JAMBALAYA
Denne ret stammer fra det Amerikanske Cajun køkken
Der anvendes: Til ca. 4 personer
4 stykker kyllingebryst (eller en hel parteret kylling)
2 spsk. olivenolie
1 stort løg
3 forårsløg
1 rød peberfrugt
250 gram krydrede pølser, fx. chorizo eller peperoni
2 stilke bladselleri
3 gulerødder
2 fed hvidløg
1 dåse flået tomater
1 tsk. Sambal Oelek
2 dl hønsebouillon
3 dl parboiled ris
2 – 3 dråber tabasco
2 spsk. brun farin
250 gram rejer
1 dåse krabber
eventuelt citronbåde til pynt
Fremgangsmåde:
1: Brun kyllingestykkerne i olien i en tykbundet gryde. Hak løgene. Skær peberfrugten ud i tern og pølse, bladselleri og gulerødder i skiver. Grøntsager og pølse kommes i gryden, hvor det svitses let sammen med kyllingen.
2: Pres hvidløgsfeddene i gryden og hæld flåede tomater, Sambal Oelek, hønsebouillon og til sidst de ukogte ris i retten.
3: Smag til med tabasco og brun farin. Lad retten simre indtil risene er møre og har opsuget væden. Det tager ca. 20 – 30 minutter. Bland rejer og krabbekød i retten et par minutter for servering og pynt eventuelt med citronbåde.
Vinforslag:
Rødvin – Fransk
La Shasse
Du Pape
Cotes du Rhone