Grillede Black Tiger rejer med agurk-melonrelish

2 pk. rå Black Tiger rejer fra Seven Seas (a 125 g)
100 g soltørrede tomater i olie fra Bon Appetit
5 fed hvidløg
1 Chipotle chili el. anden chili
1 spsk. citronsaft
salt, peber og sukker

1 agurk
1 lille honning- el. Galiamelon
2 dl mangochutney
2 spsk. olivenolie
3 fed hvidløg
1 rød chili
saft af 1 lime
1 tsk. stødt koriander
2 spsk. hvidvinseddike
salt og peber
2 spsk. hakket frisk koriander

Tilbehør: Brød

Læg rejerne til optøning.
Findel de soltørrede tomater i en blender med hvidløg, chili, citronsaft og olivenolie til en tyk, ensartet creme.
Smag den til med salt, peber og sukker og evt. mere citronsaft.
Vend rejerne i cremen og lad
dem trække i mindst et par timer, i køleskabet.
Grill rejerne på en grillpande eller steg dem ved høj varme på en almindelig pande i ca. 4 minutter.
Kom chutney, olie, hvidløg, chili, limesaft, koriander og hvidvinseddike i en blender eller food-processor og blend det til en glat dressing.
Juster evt. dressingen med vand og smag den til med salt og peber.
Skræl og udkern agurk og melon. Skær frugterne i tern, vend dem i dressingen og lad dem trække koldt i en times tid.
Drys relishen med hakket koriander og servér den til rejerne sammen med brød.

Energi pr. portion 1835 kJ
= 440 kcal

Energifordeling
Protein 18 %
Kulhydrat 26 %
Fedt 56 %

Anbefalet vin:

Fransk hvidvin

Årgang 2000 Chardonnay

Baron Phillippe Rotshild

Tilbage til forretter