2013-10-09

æbletærte

Tarte Tatin

Ingredienser:

Til mørdej

  • 250 gr. hvedemel
  • Et nip salt
  • 60 gr. flormelis
  • 175 gr. smør
  • 1 lille æg

Til fyld

  • 1½ kg syrlige æbler
  • 100 gr. smør
  • 200 gr. sukker

Fremgangsmåde:

Mørdejen Mel, salt og flormelis blandes. Så tilsætter man 175 gr. koldt smør og blander godt med hænderne til dejen nærmest ligner revet parmesan. Dejen samles med et lille æg. Den skal ikke æltes, så bliver den sej i det. Lad dejen hvile i mindst 1 time.

Fyldet De 1½ kg syrlige æbler – eller så mange der nu skal til at fylde panden – skrælles, deles i kvarte og udkernes. 100 gr. smør smeltes på panden sammen med ca. 200 gr. sukker til det begynder at karamellisere.

Æblerne kommes på panden og vendes rundt i karamellen til de begynder at tage lidt farve, hvorpå de arrangeres så pænt, som man nu kan i panden. Det er vigtigt at panden er fyldt op med æbler.

Dejen rulles ud, og en cirkel i passende størrelse skæres ud og lægges over æblerne. Det er muligt, man ikke får brug for al dejen. Tryk den godt ned langs kanten.

Stik panden i ovnen og bag tærten ved 200 grader i ca. 20 -25 minutter.

Nu kommer så det store øjeblik, hvor tærten skal vendes ud på serveringsfadet. Bliv ikke fortvivlet, hvis der stadig sidder lidt æblerester i bunden af panden. De skrabes blot ud og placeres så pænt som muligt på tærten.

Man kan evt. have lidt ekstra karamel klar til at glasere tærten med. Spis den lunken med lidt kold creme fraiche.

Fra DR , Spise med Price

Skriv et svar