Maddag 25 Januar
Hold 3
Rejer i filokurv
Ingredienser
200 g Disko Bay Kutter-Rejer
2 stk. forårsløg
50 g champignon
1 bundt dild
3 dl piskefløde
1 dl past. hele æg
1 gulerod
1 squash
1 porre
0,5 dl olivenolie
2 spsk balsamico
1 spsk sesamfrø
salt og peber
50 g emmentaler
8 ark filo
Fremgangsmåde
Champignon og forårsløg skæres i grove stykker, krydres med salt og ristes i olie.
Æg og fløde piskes sammen og krydres med salt og peber.
Filoarkene lægges dobbelt/forskudt i en smurt form og grøntsagsfyld samt rejer kommes i. Æggeblandingen hældes over, og der drysses med revet emmentaler. Bages ved 190°C i ca. 14 min.
Råmarinerede grøntsager:
Grøntsagerne skæres i julienne. Olivenolie og balsamico blandes. Grøntsagerne vendes i blandingen. Der drysses herefter med sesamfrø og smages til med salt og peber
Svinekæber – braiserede med øl
- Braiseret svinekæber
- 8 svinekæber
- 1 tsk smør
- 2 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 1 porre, skåret i tynde ringe
- 3 dl mørk øl
- 3 dl grøntsagsbouillon
- 1 spsk tomatpuré
- 1 gulerod, i tern
- 3 laurbærblade
- 2 stængler frisk rosmarin
- 3 stængler frisk timian
- sort peber, friskkværnet
- salt
- 1 spsk smør, koldt til saucen
- Kartoffelmos
- 1,50 kg kartoffel
- 110 g smør
- 2 dl mælk
- 1 knivspids muskatnød
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering og anretning
- salt
- 30 g hasselnødder
- 0,50 dl bredbladet persille, finthakket
- 1 fed hvidløg
- 1 øko citron, fintrevet skal
Braiserede svinekæber
Fjern sener fra svinekæberne og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle. Brun svinekæberne af i smør i en gryde og sæt dem derefter til side på en tallerken.
Kom løg, hvidløg og porre i gryden og sauter det ved middelvarme, til løg og porre bliver klare.
Tilsæt det brunede kød, mørk øl, grøntsagsboullion, tomatpuré, gulerødder, laurbærblade, rosmarin, timian og sort friskkværnet peber.
Sæt låg på og lad det simre svagt i 1,5 time ved lav varme.
Tag laurbærblade, rosmarin og timiankviste op af gryden. Smag til med salt, friskkværnet peber og rør en spsk. koldt smør i gryden.
Kartoffelmos
Kog kartoflerne i usaltet vand, til de er møre. Lun mælken i en kasserolle til den er ca. 50 grader varm.
Mos de varme nykogte kartofler let med smør og pisk derefter kartoffelmosen med en håndmikser, tilsæt imens den varme mælk lidt efter lidt, til konsistensen af kartoffelmosen er cremet, luftig og fløjlsblød.
Smag til med salt og peber, samt friskrevet muskatnød.
Til servering
Hak hasselnødder, persille, hvidløg og fintrevet citronskal godt sammen til det bliver helt finthakket.
Server de braiserede svinekæber med kartoffelmos og hasselnøddekrydderdrys